Velkommen til Best Bed and Breakfast.dk

Vejbyvej 691 - Vejby - 9760

tlf. nr. +45 98 99 60 70   mobil.nr. +45 51 51 03 26   mail: evax@mail.tele.dk

GPS  koordinater 57.3827 N - 9.8727 E 

 

Overnatning

fra kr. 84,-

pr. person v/ 6 personer, en uge i lejlighed.

Find vej til os

Klik her

Best Bed and Breakfast  tilbyder – få kilometer fra badebyen Løkken:

nye 3 værelses ferielejligheder og værelser i vores idyllisk beliggende ejendom på landet!

 

De 3 værelses lejligheder har plads til hele familien. Lejlighederne har eget fuldt udstyret køkken i åben forbindelse med hyggelig stue. Og indrettet med eget stort og lækkert bad – toilet. Lejlighederne har 6 sovepladser fordelt på stuen og 2 hyggelige soverum. Der er internetadgang og tv i alle lejlighederne.

 

Vores ejendom er centralt beliggende, så vores gæster hurtigt kan være tæt på Nordjyllands bedste attraktioner, arrangementer og seværdigheder. Det er en stor fordel, for området omkring os, Lysets Land, tilbyder ferieoplevelser af høj kvalitet, for enhver smag og pengepung -  året rundt.

Best Bed and Breakfast  - og Lysets Land tilbyder et bred udvalg af ferieoplevelser!

Vi glæder os til at byde jer velkommen til nogle behagelige, hyggelige, aktive eller bare stille dage i området omkring Best Bed and Breakfast, få kilometer fra nord Europas bedste badestrand.

Skal det være en herlig badeferie, en ferie på børnenes præmisser, aktiv ferie, cykelferie, eller en ferie med fokus på kunst, kultur eller shopping? Vælger I Best Bed and Breakfast, så behøver I ikke vælge noget fra. I Lysets Land kan I få mange forskellige ferieoplevelser.

På egnen omkring Best Bed and Breakfast bydes på masser af oplevelser, lysstøberier, keramikværksteder, glaspusterier og flere kunstgallerier. Gårdbutikker og landevejssalg frister med lokale produkter. Oplev desuden det historiske herresæde, Børglum Kloster. Egnen er også rammen om flere musikoplevelser, bl.a. Vendsyssels Festivals klassiske koncerter, den årlige Løkken koncert og flere jazz-arrangementer. Alle steder møder I landskabet og naturen med den friske luft, den høje himmel og det klare lys. Få inspiration til planlægning af jeres ferie eller ophold på Best Bed and Breakfasts hjemmeside – under menupunkterne i venstre side.

Best Bed and Breakfast  - et godt udgangspunkt for ferie og ophold i Lysets Land!

Hos Best Bed and Breakfast bor I hyggeligt med rig mulighed for afslapning. Rolige omgivelser, trygge forhold for børnene, med legemuligheder og aktiviteter for både børn og voksne.